Vær ikke medløberen i det malerfirma i Roskilde

26 July 2019 Anders Lundtang Hansen

editorial

På en og samme tid vil man gerne skille sig ud, når man arbejder i et malerfirma i Roskilde, og vise chefen, at det var en god idé, at man investerede i en som medarbejder, så man tænker selvstændigt og kan løse nogle opgaver til punkt og prikke med ens eget islæt og måske endda til mere, end der blev forventet af en.

Men samtidig vil man også gerne være en del af slænget af de andre malermedarbejdere og vise, at man kan lave det samme som dem og klare det mindst lige så godt, selvom der altid vil være nogle små punkter, hvor man er forskellig fra de andre og har sine ekspertområder.

Dette kan jo være en af årsagerne til, at chefen har sammensat dette hold af medarbejdere.

Men på arbejdet kan man godt komme til at glemme dette, så man frygter, at man underpræsterer. Det er jo ikke noget, man sådan lige snakker med de andre kollegaer om, så det kan være en frygt, man ligger inde med.

Det kan udvikle sig til en helst angstforestilling i ens hos, og man frygter at sige det til chefen af frygt for, at vedkommende vil tænke, at man er ved at knække sammen grundet arbejdspresset, så man er nødt til at sende en på orlov og muligvis fyre en.

Men frygten bunder måske mest af alt i, at man er bange for, at man ikke er lige så god til arbejdet, som de andre er, og man ved jo godt, at der er mange faglærte og ufaglærte malere derude – og der kommer kun nye til – som er klar til at overtage ens arbejde.

Nu er der jo heldigvis ikke tilstande som i tredjeverdenslande, hvor man ved, at ens plads bliver taget i det øjeblik, man ikke kan mere.

Vi har flere rettigheder i Danmark, og der bliver taget hånd om den enkelte medarbejder – og så kan du eventuelt finde arbejde et andet sted.

More articles