Det skal du opleve, når du er i Aarhus

04 January 2022 Emilie Jacobsen

editorial

Går turen snart til Aarhus, er du måske begyndt at tænke over, hvad du skal opleve i byen. Der er jo utrolig mange seværdigheder i og omkring Smilets By, og det kan derfor være svært for dig at vælge, hvis du for eksempel skal på en forlænget weekend i byen. Når du skal vælge, hvad du gerne vil, skal du selvfølgelig tage udgangspunkt i, hvad du godt kan lide, men her kan du få lidt inspiration. 

Vil du gerne på museum i Århus, kan du for eksempel se nærmere på Science Museerne. Det er en samling af museer, hvor du kan blive klogere på naturvidenskab. Steno Museet er hovedmuseet, hvor du kan blive klogere på menneskeskroppen, astronomi og en række andre områder, for eksempel har de en stor urtehave. 

Interesserer du dig særligt for planter, er det dog en anden afdeling af museet, du skal besøge, nemlig Botanisk Have. Der kan du komme gratis ind i væksthusene, lige som det også er gratis for dig at opleve planterne uden for. Læs mere her

image

Kunst og historie venter lige om hjørnet 

Har du lyst til at tage på flere museer, efter du har været på Science Museerne, kan du også tage på kunstmuseet Aros eller i Den Gamle By. Aros byder på en række forskellige former for kunstværker. De mest kendte er nok regnbuen på taget af bygningen, lige som kæmpestatuen Boy også er populær at se. 

I Den Gamle By kan du opleve, hvordan folk levede i tidligere tider. Der er selvfølgelig den helt gamle by, hvor husene er fra 1800-tallet eller tidligere. Derudover er der også en del, der ser ud som 1920’erne og en del fra 1970’erne. Lige meget hvilken tidsperiode du interesserer dig for, vil du altså kunne få din lyst styret ved at gå på jagt i forskellige hjem fra den periode. 

More articles